Kom med til opstartsseminar for vores nye initiativ i Parole.cc: Paroles Designkritikerskole!
Paroles Designkritikerskole er en række kurser for dig, som er udøvende designer og gerne vil have vækket, styrket og udfordret din kritiske designsans. Dig, som vil være med til at udvikle fremtidens samfundsorienterede designkritik og diskutere og afprøve, hvordan den kan omsættes til praksis.
På opstartsseminaret ”Fra designkritik til kritisk design” vil vi tage et både historisk og nutidigt kig på, hvad designkritik er. Seminaret er opdelt i to halvdele: en forelæsningsdel og en samtaledel.
I første halvdel vil Tau Ulv Lenskjold, lektor ved Institut for Design og kommunikation, Syddansk Universitet, præsentere os for designkritikkens udvikling og forskellige retninger og formater i et historisk perspektiv. Dernæst vil Hans-Christian Jensen, også lektor ved Institut for Design og kommunikation, Syddansk Universitet, folde et specifikt historisk pragteksemplar ud, nemlig dansk designkritiks alfader Poul Henningsen, som både var skribent og udøvende designer. Til sidst vil Emmy Laura Perez Fjalland, ph.d. i geografi og planlægning fra Roskilde Universitet og forfatter til nyhedsbrevet Jordbo, præsentere os for nye regenerative teorier og praksisser, som ændre vores grundlæggende forståelser af relationen mellem menneske og natur, belyst igennem forskellige landskabstyper.
I seminarets anden halvdel omformer vi det teoretiske forelæsningsrum til et fælles undersøgende og nysgerrigt læringsrum, hvor vi skal sætte vores egne praksisser og virkeligheder i spil. Igennem samtaler skal vi reflektere over, hvad vi hver især oplever som designkritik, og hvordan den kan spille en rolle for os selv som praktikere i den virkelighed, vi arbejder i.
Se anbefalet læseliste nedenfor.
11.00-11.20 Velkommen
11.20-12.15 Oplæg af Tau Ulv Lenskjold, lektor ved SDU, med et historisk blik på designkritik + spørgsmål
12.15-12.25 Pause
12.25-13.20 Oplæg ved Hans-Christian Jensen, lektor ved SDU, om PH og hans relevans for en nutidig designkritik + spørgsmål
13.20-14.20 Frokostpause
14.20-15.15 Oplæg ved Emmy Laura Perez, Ph.d. fra RUC, med et nyt økologisk blik på designkritik + spørgsmål
15.15-15.30 Pause
15.30-16.30 Fælles samtale om, hvad vi kan bruge designkritik til i samfundet og vores respektive praksisser
16.30-17.00 Opsamling på samtalerne
Vi følger selvfølgelig de coronarestriktioner, som er gældende på tidspunktet for arrangementet. Lige nu vil vi fint kunne være 40 mennesker i lokalet, men ændringer og aflysning kan være en nødvendighed, alt efter hvordan situationen udvikler sig.
Husk corona- eller vaccinepas og mundbind til når vi skal stå op og gå rundt.
1. oplæg:
Crisp, D. (2009). “Discourse This! Designers and Alternative Critical Writing”. Udgivet i Design and Culture, vol. 1, issue 1: https://doi.org/10.2752/175470709787375850
Hall, P. (2013). “Changes in Design Criticism”. Udgivet i Design and Culture, vol. 5, issue 1: https://doi.org/10.2752/175470813X13491105785424
Huygen, F. (1997). “Report from Holland: Design Criticism after Postmodernism”. Udgivet i Design Issues, vol. 14, nr. 2. https://doi.org/10.2307/1511729
Tonkinwise, C. (2015). “Design Fictions About Critical Design”. Udgivet i Modes of Criticism, nr. 1: https://modesofcriticism.org/design-fictions-about-critical-design/
2. oplæg:
Henningsen, P. (1960). ”Tanker omkring et skohorn”. Udgivet i Mobilia, nr. 59.
Henningsen, P. (1923). ”Kritikens hensigt”. Udgivet som kronik i Politiken.
3. oplæg:
Guin, Ursula Le (1986). “The Carrier Bag Theory of Fiction” (“Bæreposeteorien om fiction”). Udgivet på dansk bl.a. af forlaget Virkelig i 2017: https://mikrofest.dk/shop/virkelig/ursula-k-le-guin/baereposeteorien-om-fiktion/
Lindström K. & Ståhl Å. (2019). Caring Design Experiments in the aftermath. Udgivet i Nordes, no 8: https://archive.nordes.org/index.php/n13/article/view/495/465
Send en mail på johanne@parole.cc, hvis du vil have tekster tilsendt!
Danish Institute for Sustainable Innovation & Entrepreneurship
Enghavevej 80c
2450 København